Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Vor Frue Skoleskole

Udtalelse fra Tilsynsførende for Vor Frue Skole, Præstøvej 29-31, 4700 Næstved

Skolekode 373018

Tilsyn for Vor Frue Skole, Næstved for skoleåret 2018-19 ved certificeret tilsynsførende Klaus Eusebius Jakobsen.

Konklusionen:

Som udgangspunkt skal det præciseres, at tilsynet alene har til mål at vurdere om undervisningen og dens kvalitet på Vor Frues Skole står mål med undervisningen i Folkeskolen, hvilket jeg ønsker at konkludere, at det gør den helt afgjort.

Vor Frue Skole, der er en katolsk privatskole, har pt 437 elever. Elevtallet er meget stabilt, da der er en klassekvotient på max 23. Skolen har fortsat lange ventelister – det er ikke usædvanligt, at elever bliver opskrevet til skolen ved fødslen.

Der er 28 fastansatte lærere – derudover er der 4 i ledelsen plus 2 i administrationen – der er til skolen også knyttet en SFO-ordning med 10 ansatte samt en teknisk afdeling med 5 ansatte- 49 ansatte i alt.

Det er den danske Folkeskoles pensum, der danner baggrund for undervisningen dog med den undtagelse, at skolen har udvidet konfessionelt kristendomsundervisning.

Mit hovedfokus ved dette års besøg var at finde tydelige tegn på, at skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder herunder ligestilling mellem kønnene – og især finde sådanne tegn i hverdagens faglige arbejde.

I samtale med skolens leder Søren Vilstrup understreger han, at det er en af skolens værdier, der ligesom svæver over vandene. I skolens nuværende formål hedder det, at ”Vor Frue Skole skal søge at danne og uddanne eleverne til demokrati og ligeværd som en livsholdning”.

Nedenfor anføres nogle af mange eksempler på klare tegn på ovenstående krav:

I børnehaveklassen er eleverne bl.a. delt ind i ”gå-makker”-par (dreng-pige), når man skal rundt på skolen, ”skulder-makker”-par – også dreng-pige, når der arbejdes i smågrupper på klassen.

I 2. klasse har den præcise sætning ”Frihed og folkestyre” givet anledning til, at klassemøder har fået et meget konkret indhold: Evt. konflikter eller ”sager” løses i plenum, og der bliver derefter taget stilling til om den pågældende sag giver anledning til, at der skal justeres i klassens leveregler.

I 3. klasse i faget historie arbejdes der med demokratiets vugge – ”Det græske demokrati”-

i 6. klasse med menneskerettighederne (under hovedemnet Den franske revolution), i 9.klasse har der været fokus på folkedrab.

I 7. og 8.klasse har man pt fokus på sociale medier – hvilket også var hovedemnet for 9.O’s projekt, hvor hovedemnet var ”En verden i forandring”, som bl.a. indeholdt fremlæggelse om Digital overvågning.

I 8. klasse har man arbejdet med kærlighed – her med fokus på homoseksualitet.

I faget dansk har man i 9. klasse arbejdet med identitet, forældre-børn relationen.

Over det hele er der naturligvis et elevråd for 5.-9. klasse. Jeg har gennemlæst årets referater fra disse møder og fundet, at der et meget velfungerende elevdemokrati, hvor samarbejdskunsten synes at være i højsæde. Således havde man den 8. januar 2019 et møde hvor skolens værdisæt blev diskuteret og i enighed vedtaget en række værdi-ord, der kan indgå i den nye pædagogiske målsætning, som skolen pt arbejder med i en meget stor anlagt proces (ansatte, forældre, bestyrelse OG elever er inddraget i dette arbejde).

Følgende ord fandt nåde for elevrådets øjne: Trivsel, høj faglighed, engagement, traditioner, disciplin, tryghed og plads til forskellighed – værdi-ord, som nu indgår det store fælles arbejde.

Jeg kunne mærke den demokratiske ånd i alle klasser og på skolen i øvrigt: En forståelse for, at alle skulle – i god ro og orden – kunne komme til orde, dette set i lyset af en helt naturlig respekt og forståelse for lærernes styrende rolle. Jeg kan således uden problemer konkludere, at målene om demokrati og folkestyre og lighed er opfyldt på Vor Frue Skole.

Tilsynet fandt sted den 15. marts 2019 og indeholdt nogle samtaler med skolens leder Søren Vilstrup og med skolens lærere på lærerværelset og på gange og ved besøgene i timerne. Tilsynet havde varighed svarende til en hel skoledag.

Jeg overværede undervisning i billedkunst, engelsk, matematik, biologi/samfundsfag, dansk, religion og biologi samt overværede den daglige morgensang for hele skolen.

Besøget var arrangeret således, at jeg besøgte klasser på stort set alle klassetrin – og jeg fik derudover lejlighed til ved min rundgang på skolen at tale med elever uden for undervisningen.

Jeg fandt i alle klasserne meget engagerede og professionelle lærere, der på en meget klar måde satte rammer for arbejdet i klassen og gennemførte undervisningen på et professionelt og på et højt niveau, og med tydelige tegn på at sikre begge køn rum og plads i timen. Der var i alle klasser en høj elevaktivitet – også i ofte sværere tilgængelige fag som matematik og biologi. Skønt tempoet var højt, så var der plads til spørgsmål, og også til at lære ved at fejle – det er her, at et værdiord som tryghed kommer ind, og blev dokumenteret i praksis.

Udvalgte iagttagelser fra besøget:

Dagen indledtes med en velorganiseret og rolig morgensang for hele skolen (afholdt på en af skolens gangarealer) med beskeder, salmesang og fadervor.

Jeg overværede en lektion i billedkunst 2. klasse, hvor klasen i en dobbelttime arbejdede med så vanskelig en øvelse som arkitektur. Der blev arbejdet både med tegning og med papirklip.

I en 7. klasse demonstrerede klassen og læreren en samtale hende og dem imellem som alene og i hele timen foregik på engelsk – en samtale om sociale medier med en tekst og et foto, der forekom eleverne meget vedkommende.

I faget matematik havde læreren i en 9. klasse besluttet at gennemgå en række tidligere gennemgåede begreber (det var 14 dage siden, at kassen sidst havde haft matematik p.g.a. projektuge) – tempoet var højt, glæden ved matematikken ligeså – så man kom godt igennem repetitionen, der afsluttedes med en øvelse.

I faget dansk i en 2. klasse arbejdede man med grammatik – det kan lyde kedeligt- men hvor mærkeligt det end lyder, så lykkedes det læreren at få sneget leg og bevægelse ind i læringen omk. nutid og datid – en stor del af timen foregik på gangen og i gården – og eleverne elskede det. Og blev klogere. Og fik rørt sig!

Jeg var så heldig at overvære to projektfremlæggelser i en 9. klasse – overordentlig velformulerede og modne indlæg af de unge elever på spring til at afslutte deres grundskoleforløb: Om en verden i forandring – bl.a. om vores forbrug af ressourcer og om digital overvågning. Meget tankevækkende og meget positivt at høre velforberedte og velargumenterende elever.

I 6. klasse var der opstart på et nyt forløb om værdier og symboler – det blev en brainstorming, hvor eleverne forsøgte sig på svære begreber – god elevaktivitet – og et vanskeligt emne godt styret af en meget velforberedt lærer, der vidste, hvor hun og klassen skulle hen.

Jeg så også undervisning i biologi, hvor hovedemnet var det fælles naturfagsforløb ”Drikkevand til fremtidige generationer” – en klar demonstration af gødnings betydning for grundvandet blev øvet igennem, så alle kom til at tegne og beskrive processen.

For alle klasser er der på dette tidspunkt af året arrangeret et såkaldt ”læsebånd”, der betyder, at alle skolens elever på samme tidspunkter i løbet af skoledagen skal læse i en skønlitterær bog – altså generelt at øge læseglæden blandt skolens elever – i en 4. klasse fortalte eleverne mig, at de i ”læsebåndet” i deres klasse læste bøger af Astrid Lindgren – eleven kunne selv vælge, hvilken af hendes bøger- en enkelt elev fortalte, at hun læste Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren! En anden at han udover læsebåndet i skolen læste mindst 20 min. derhjemme også – og det gælder for alle elever.

Jeg bemærkede, at lærerne var meget bevidste om at anvende varierende metoder: Klasseundervisning, tavle gennemgang, ”hands-on” i de naturvidenskabelige fag, bevægelse, dialogbaseret samtaleunder-visning, m.m.

Skolens mål, at de boglige fag er højt prioriteret, fremgår tydeligt ved et sådant tilsynsbesøg. Og jeg læser i den sammenhæng med tilfredshed i det udkast til den nye pædagogiske målsætning (som jo naturligvis bygger på tidligere visioner), at skolen (fortsat) ”skal tilbyde en undervisning af høj faglig kvalitet, der giver den enkelte elev lyst til at lære og mulighed for at udnytte sine personlige kompetencer fuldt ud…”

Konklusion:

Vor Frue Skole er en meget velfungerende og stærk faglig skole, hvor undervisningen og hele skolelivet i det hele taget helt uden problemer står mål med undervisningen i den danske Folkeskole – ja faktisk overgår den på mange områder.

18.marts 2019

Klaus Eusebius Jakobsen, klauseusebius@gmail.com / 40 27 60 97

Note:

Alle privatskoler i Danmark skal have en tilsynsførende, som skal aflægge skolen besøg mindst en gang om året. Den tilsynsførende skal overvære undervisning i fagene dansk, matematik og engelsk samt på skoler, hvor der ikke afsluttes i 9. klasse også i faget historie. Den tilsynsførende skal derudover ved samtaler med lærere, elever og ledelse sikre, at skolen overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder herunder ligestilling mellem kønnene.

Besøget skal have en varighed svarende til en hel skoledag- men kan fordeles med flere besøg.

Det således er op til den enkelte friskole at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Den enkelte friskole kan således vælge at benævne fagene anderledes og lade målene for et eller flere af folkeskolens obligatoriske fag indgå i andre kombinationer og forløb.

Den tilsynsførende skal med sin rapport kunne konkludere, at skolens undervisning står mål med den undervisning, der finder sted i Folkeskolen.

”At stå mål med” betyder, at elever der forlader 9. klasse i en privat skole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som elever der forlader 9. klasse fra en dansk Folkeskole.