Stillingsopslag

Pædagog søges til SFO-Mariabo

Vi søger en pædagog til vores SFO og førskole med tiltrædelse senest den 1. april 2020.

Vi er en SFO med 9 ansatte og 165 børn. Vi bor i en villa ved siden af skolen og råder over en stor legeplads, boldbaner og en gammel have. Vi lægger vægt på at skabeen tryg og omsorgsfuld hverdag og arbejder hele tiden med at udvikle det enkelte barns sociale og personlige kompetencer. Vi har en god dialog børn, forældre og personale imellem.

Vi søger en, som er engageret og har lyst til at indgå i vores travle hverdag, hvor humor er en vigtig forudsætning. Du må gerne være kreativ og kunne lide at arbejde udendørs. I den periode, hvor man ikke har førskole, er man tilknyttet en fast indskolingsklasse fem lektioner om ugen.

Stillingen er med en beskæftigelsesgradpå 88%.

Vor Frue Skole er en privat katolsk skole med 439 elever. Se vores hjemmeside www.vorfrueskole.dk for flere oplysninger. Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL og frie grundskoler.

Ansøgningen sendes til Vor Frue Skole, Præstøvej 29-31, 4700 Næstved, eller på mail til ch@vfsn.dk, så vi har den i hænde senest den 17. februar 2020 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.