Førskole

Vor Frue Skole tilbyder førskole for kommende børnehaveklasseelever. Førskolen starter 1. april og slutter ved skoleårets afslutning.

En god skolestart er vigtig, både for det enkelte barn og for de fællesskaber, barnet skal indgå i. Børnene inddeles i to grupper og undervejs i førskoleforløbet afprøves mange forskellige pædagogiske og sociale konstellationer, inden de endelige klasser er klar inden ferien.

I førskolen arbejder vi med bl.a. med rim og remser, tal, dialog – lytte og tale, samarbejde, kreative aktiviteter, fantasi og vedholdenhed, udeliv, sang og bevægelse mm.

Vores værdier

Fokus på trivsel og faglig udvikling

"Super venligt og troværdigt personale. En meget hyggelig atmosfære og de forsøger at tage sig af alle elever. Ingen er alene. Mobning forebygges gennem uddannelse og forståelse."

- Morten, forælder