Antimobbestrategi
Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Vi ønsker at vedblive med at have et miljø, hvor man kan udvikle sig, og som er præget af tryghed, respekt og tolerance.
Hvad forstår vi ved trivsel?
Trivsel er, når man befinder sig i et miljø, præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Eleverne skal opleve et godt miljø for udvikling og læring.
Trivsel er ikke statisk, men en proces, der til stadighed er i bevægelse.
Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer eller udelukkes fra et socialt fællesskab.
Hvad forstår vi ved konflikter?
Konflikter er et udtryk for, at to eller flere personers modstridende interesser eller behov støder sammen.
Hvad gør vi for at forebygge mobning?
Generelt
Der er mange initiativer, vi på skolen kan foretage os for at forbedre elevernes trivsel, og derved minimere risikoen for mobning. Den vigtigste del af dette arbejde foregår i klasselokalet og i skolegården, hvor det er væsentligt, at eleverne lærer at acceptere forskelligheder samt mødes af tydelige voksne, der er klar til at gribe ind, hvis det er nødvendigt.
Men arbejdet med elevernes trivsel foregår også i mange andre sammenhænge, og det er skolens opgave at have øje for elevens samlede situation.
AKT
Skolens AKT-lærere tilrettelægger forløb for 3. – 9. årgang med fokus på trivsel, herunder også forebyggelse af digital mobning. Derudover kan der aftales forløb for enkeltelever, hvis der er behov for det. Skolens øvrige personale kan spare med AKT-medarbejderne om elevernes trivsel.
Adoptiv/venskabsklasser
Formålet med adoptivklasserne er at give eleverne nogle gode oplevelser med nogle andre aldersgrupper end dem, de er vant til at omgås.
For de yngste elever drejer det sig om at få kendskab til nogle ældre elever på skolen, så de kan føle sig mere trygge ved de store.
For de ældste gælder det om, at de skal lære at tage hensyn til de små.
For begge parters vedkommende skulle der også gerne være et fagligt udbytte af samarbejdet.
5. klasserne adopterer en bhkl., og de fortsætter samarbejdet indtil de går i 4. kl. og 9. kl. Der er ikke en fast køreplan for, hvilke arrangementer klasserne skal lave sammen i løbet af skoleåret. Det er op til klasselærerne/klasseteamet at beslutte. Det forventes dog, at der er flere initiativer hvert år.
Hytteture/lejrskoler
Hytteture og lejrskoler er en fast integreret del af skolens hverdag. Eleverne kommer i løbet af deres skoletid på 5 udflugter med overnatninger. I bhkl.- 5. kl. er der planlagt 3 hytteture med 2 overnatninger, i 6. – 9. kl. er der to lejrskoler med 4 overnatninger. De første 4 går til en destination i Danmark, den sidste går til Rom.
Udover det faglige indhold i lejrskolerne er der også et socialt formål. De fælles oplevelser man får på lejrskolerne, er ofte med til at styrke det sociale netværk i klassen, da eleverne får lov til at møde hinanden under andre forhold, end dem de er vant til i klasselokalet. Det er skolens opfattelse, at lejrskolerne dermed bidrager til at fremme trivsel.
Trivselsuge
I uge 41 afvikles hvert år temauge med fokus på trivsel i bhkl. – 6. kl. Der er 2 voksne på hver klasse i denne uge.
Opfølgning på nye elever
Det kan til tider være svært at starte på en ny skole. Det er derfor fast procedure, at ledelsen og klasselærerne har en særlig fokus på nye elever i opstarten. Formålet hermed er at sikre, at alle elever føler sig velkomne og accepterede, og eventuelt at kunne reagere, hvis der er forhold, der ikke fungerer optimalt.
Arrangementer på tværs af klasserne
Vor Frue Skole er en relativ lille skole med en klassekvotient på ikke mere end 23 elever. Det er væsentligt for skolen, at eleverne kender hinanden og respekterer hinanden. Hele skolen samles dagligt til morgensang, men derudover foregår der mange ting i løbet af året, hvor eleverne er sammen på tværs af alderstrin, f.eks. temauge, gudstjenester, idrætsdag og fodboldturnering.
Sygesamtaler
Når en elev har mere end 10 sygedage i løbet af et halvt skoleår, tager klasselæreren kontakt til forældrene for at høre, om fraværet skyldes problemer på skolen. Derved er det vores håb, at vi kan tage fat om eventuelle problemer så tidligt som muligt.
Undervisningsmiljøvurdering
Udarbejdelse af undervisningsmiljøvudering (UMV) i samarbejde med elevrådet hvert 3. år. Resultater og handleplan kan ses på skolens hjemmeside.
SFO Mariabo
Der arbejdes med trivsel i SFO’en, ved at skabe tryghed i dagligdagen, gennem åbenhed, dialog, omsorg og nærvær.
Der arbejdes med at børn som har været i konflikt, har tillid til, at de voksne hjælper dem med konflikter og konflikthåndtering.
Har nogle børn været i konflikt med hinanden, taler en voksen og børnene konflikten igennem her og nu, og sammen findes en løsning, som alle kan være enige om.
De voksne har et ansvar for at hjælpe de børn, som har svært ved at finde nogle andre børn at lege med.
Der afholdes børnemøder efter behov. Børnemøderne afholdes af kontaktpersonen for klassen. Her har børnene mulighed for at snakke problemer igennem sammen med kontaktpersonen og kontaktpersonen kan derigennem hjælpe gruppen på rette køl igen.
Andre gode ideer, som kan være med til at fremme trivslen i klassen:
- Klasseregler, evt. med bestemte indsatsområder. Reglerne kan laves i fællesskab på klassen
- Lege- eller madgrupper
- Parallelklassefester
- Elevsamtaler – trivselsskema
- Guardian Angel (en hjælper i klassen)
- Den gode stol
- Udflugter med fokus på det sociale i klassen f.eks. en overlevelsestur
- SSP
- Oplæg fra f.eks. Børns Vilkår
- Massage – (den man rører ved, mobber man ikke)
- Inddragelse af forældreressourcer
- Positiv visualisering
- Arbejde bevidst med personlige målsætninger
- Lade eleverne skifte plads ofte, så de sidder ved siden af flest mulige
- Lærerstyret holddelinger
- Klassemøder i klassens tid med dagsorden, mødeledelse og hygge
- Lærerstyret legegrupper en lektion/mdr
- Spille eller bamsedag
- Lave rosesole med en stråle fra hver kammerat
- Møde med de implicerede forældre og efterfølgende eleverne
- Class- og teambuilding struktur (Cooperative Learning)
Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi os, at mobningen ikke gentager sig?
- Vurdering af den konkrete situation.
- Klasselæreren orienterer ledelsen, faglærer i klassen, de implicerede børns forældre og SFO.
- Klassen orienteres hvis det skønnes relevant
- Forældregruppen i klassen orienteres hvis det skønnes relevant
- Ledelsen skal udarbejde handlingsplan senest 10 arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemet. De berørte medarbejdere, elever og forældre skal informeres om indholdet af handleplanen og eventuelle midlertidige foranstaltninger.
- Opfølgning på handleplan
- Handleplanen kan revideres efter behov
Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?
Forældrearrangementer
Forældrene betragtes som en ressource i forhold til at skabe god trivsel i klassen. Derfor er det vigtigt for alle, at forældrene tager del i elevernes skoleliv ved at deltage positivt og aktivt i diverse arrangementer.
Det er fra skolens side prioriteret, at klasselærerne har tid til at deltage i klassearrangementerne.
Personalet i SFO’en er i løbende dialog med forældrene og prioriterer at bruge den nødvendige tid, i det daglige, til at tale med forældrene. Personalet informerer både forældrene om elevernes trivsel og mistrivsel. Det vægtes højt at samarbejde med forældrene om at løse problemerne, når de opstår.
Der afholdes SFO-samtaler en gang om året, ved disse samtaler tales der om elevens trivsel i SFO’en.
Vores værdier
Fokus på trivsel og faglig udvikling
"Super venligt og troværdigt personale. En meget hyggelig atmosfære og de forsøger at tage sig af alle elever. Ingen er alene. Mobning forebygges gennem uddannelse og forståelse."
- Morten, forælder